Hårfjerning med sukkerpasta eller voks

Hos Slagelse Hudpleje Klinik har vi mange års erfaring med voksbehandlinger. En voksbehandling holder dig hårfri 3-5 uger, er langt mere skånsom for huden end barbering, og samtidig undgår du indgroede hår og stride stubbe, når håret vokser ud igen.

Som bonus kan hårvæksten reduceres ved jævnlig behandling (hver 4-6 uge). Håret skal være mindst 0,5 cm ved behandling. Undgå derfor barbering mindst 2 uger før.

Voksbehandlinger

Ønskes hårfjerning med sukkervoks tillægges 50% oveni priserne

 

Mænd og kvinder: Pris
Overlæbe eller hage Kr. 130
Overlæbe og hage Kr. 190
Bikini, armhule eller ansigt Kr. 200
Arme Kr. 255
Ryg og skuldre Kr. 340
Mave eller bryst Kr. 265
Mave og bryst voks Kr. fra 385
Bikini og armhule Kr. 325
Ryg samt mave eller bryst Kr. 450
Ryg, bryst og mave Kr. 575
Underben inkl. knæ og tæer Kr. 320
Underben, knæ, tæer og bikini Kr. 400
Lår inkl. knæ Kr. 360
Lår inkl. knæ og bikini Kr. 425
Hele ben inkl. bikini og tæer Kr. 485

 

Se desuden Release Peeling for yderligere mulighed for fjernelse af fine hår i ansigtet

 

Kun kvinder: Pris
Brasiliansk (ekskl. omkring bag) Kr. 545
Brasiliansk Hollywood (inkl. omkring bag) Kr. 600

 

Intim/Brasiliansk udføres kun på kvinder og kun med sukkervoks

Epilering med nål

Permanent hårfjerning efter Du-Lac metoden. Denne metode er udviklet af den engelske kosmetolog Jonna Lack og har været i brug siden 1962 med fantastiske resultater.

En lille nål føres ned i hårsækken, og der tilføres strøm. Derved destrueres de små kapillærer, som sørger for blodforsyningen til håret, ligesom de små spireceller, der producere nye hår, også bliver ødelagt. Derfor kan nye hår ikke dannes i hårsækken.

Der skal påregnes flere behandlinger.

Denne metode er især velegnet til ansigtet og til hårtyper, som Laser og IPL ikke kan fjerne.

[easytable]
Behandling; Pris
10 min. epilering; Kr. 230
20 min. epilering Kr. 375
30 min. epilering Kr. 475

[/easytable]

 

Permanent hårfjerning for både mænd og kvinder

For mange mennesker er uønsket hårvækst et stort problem, der ofte bruges rigtig meget tid på. Det er genetisk bestemt, hvor mange hår, vi har, og farven på hårene. Arvelige faktorer eller hormonelle forstyrrelser kan være årsag til, at nogle får uønsket hårvækst.

På kroppen er nogle hår i vækst, mens andre er i det man kalder hvilefasen. Kun få hår er i vækst ad gangen. Derfor skal der flere behandlinger til, da håret kun kan fjernes i vækstfasen.

Slagelse Hudpleje Klinik har mere end 25 års erfaring med behandling for permanent hårfjerning, så du behøver IKKE at affinde dig med uønsket hårvækst. Vi har professionel udstyr og maskiner samt alle nødvendige godkendelser af SundhedsStyrelsen til at behandle med laser, og giver professionel rådgivning om dine muligheder for behandling. Du kan få yderligere information under IPL og Laser samt "Epilering med nål" herover.

- Hos os er du sikker på en god behandling.

TOP

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies.  Læs mere

En æra er slut. Slagelse Hudpleje Klinik lukker pr. 31/7-2023
This is default text for notification bar