Kropsbehandlinger

Slagelse Hudpleje Klinik har mere end 20 års erfaring med forskellige massageteknikker og har udvalgt tre forskellige massagemetoder - for optimal effekt og resultat efter behov. Vi har i en lang årrække rejst til Thule Air Base og behandlet personalet - efter en direkte henvendelse på vores behandlingsmetoder.

Trænger du til forkælelse? Eller til noget, der gør ondt og godt? Find hvad du har brug for længere nede på siden

Massagens helbredende kraft

Musklerne udgør ca. 40 pct. af kroppens vægt. Når musklerne arbejder, afgiver de affaldsstoffer i form af mælkesyre, kultveilte og urinstof. Disse affaldsstoffer ledes naturligt bort fra musklerne af blodkredsløbet og lymfesystemet. Men hvis der ophobes for mange affaldsstoffer, som der fx gør, hvis vi sidder time efter time og spænder foran computeren eller træner lidt for hårdt, så bliver musklen træt, stiv og øm. Massage løsner og blødgør musklen og hjælper de ophobede affaldsstoffer væk.

Affaldsstofferne føres væk fra cellerne

En anerkendt, engelsk læge sammenlignede for over 100 år siden massage med et kloaksystem: Et godt kloaksystem holder dit hus rent og hygiejnisk og leder affaldet ud. En god massage gør det samme ved din krop. Holder den sund og ren og leder affaldet ud. Massage forbedrer blodcirkulationen, som transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. Samtidig føres affaldsstoffer med blodet væk fra cellerne. Massage sætter også skub i lymfesystemet, der spiller en afgørende rolle i kroppens udrensning af affaldsstoffer.

Fysiurgisk Kropsmassage

Den klassiske massageform, god til muskelinfiltrationer og spændinger

Den fysiurgiske massage er en dybdegående massage, hvor muskulaturen gennemarbejdes og spændinger løsnes. Ved vores fysiurgiske massage sætter vi fokus på den enkelte kunde og dennes behov og tilpasser massagen til den enkelte, sådan at der arbejdes med netop dine fokuspunkter. Ved en fysiurgisk massage forbedres lymfekredsløbet, hvorfor dine affaldsstoffer vil blive transporteret hurtigere og bedre ud af kroppen. Massagen er altså sund for kroppen på flere måder.

Fysiurgisk massage er en dybdegående massage. Hele kroppen arbejdes igennem med faste greb, strygninger og hårdere tryk på musklerne. Massagen løsner op for de største spændinger i kroppen. Massagen blødgør muskelspændinger, opløser infiltrationer, skaber "flow" i kroppens kredsløb, stimulerer nervesystemet og forøger velvære ved at afhjælpe kroppens problemer. Vores fysiurgiske massage foregår i et roligt og afslappet miljø med behagelig musikalske toner samt skøn forkælelse med en lækker, fugtgivende massageolie.

Priser

[easytable]
Behandling; Pris
Massage 20 min (Fysiurgisk eller Velvære); Kr. 325
Massage 45 min (Fysiurgisk eller Velvære); Kr. 525
[/easytable]

Velvære Kropsmassage

Giver dig vidunderlig afslapning og velvære - til dig, der vil forkæle krop og sjæl

Velværemassage bedrer stive og ømme muskler samt led. Giver øget cirkulation, som er positivt for kroppens generelle helse. Massagen virker afstressende og giver dig ro i sindet samt dybere og lettere vejrtrækning og øger din bevidsthed mellem krop og sjæl.

Velværemassage er en behagelig massage. Hele kroppen arbejdes igennem med blide greb, strygninger og lette tryk på musklerne. Vi får løsnet op i de største spændinger i kroppen. Det fysiske aspekt sigter imod at blødgøre muskelspændinger, opløse infiltrationer, skabe "flow" i kroppens kredsløb, stimulere nervesystemet og forøge velvære, ved at kroppen har mulighed for at koble af og lade op igen. Velværemassage foregår i et roligt og afslappet miljø med behagelig musikalske toner, skøn forkælelse med massageolie, så du kan glide ind i en ekstase af velvære for krop og sind.

TOP

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies.  Læs mere

En æra er slut. Slagelse Hudpleje Klinik lukker pr. 31/7-2023
This is default text for notification bar