En æra er slut 😢

En stor beslutning er taget og den har ikke været nem. Til næste år kunne vi fejre 30 års jubilæum med Slagelse Hudpleje Klinik og det havde vi set rigtig meget frem til.

Vi er desværre ikke selv herre over sygdom og vi er i en sådan grad blevet ramt alvorligt, at det er umuligt for Slagelse Hudpleje Klinik at kunne fortsætte.

Vi har derfor valgt at lukke klinikken i Slagelse pr. 31/7-23. Alle som har bestilt tider efter den 31/7 vil blive kontaktet personligt pr. telefon.

Gavekort, som stadig er gældende, skal indløses senest 31/7 enten på behandlinger eller varer. Hvis vi er booket med behandlinger, kan de kun bruges på varer. Efter den 31/7-23 kan de ikke længere indløses.

Da vi ikke længere kan dække så mange åbningstimer, vil åbningstiderne være mandag til torsdag fra kl. 10-17.30. Ændringer kan forekomme.

Der er ferielukket i uge 27 og 28.

Behandlinger kan bookes online vha. knappen “Onlinebooking” i menuen øverst, på tlf. 58532079 eller personligt i klinikken.

Vi har stadig en del produkter på lager, dog bestiller vi ikke mere hjem. Der er 50% rabat på vores PUMP hårpleje serie samt makeup serien fra ASAP samt lidt andre udvalgte produkter. Så kig forbi og gør en god handel inden vi lukker, samtidig hjælper I os med at komme af med vores lager.

Vores hjerter smerter og vi har utrolig svært ved at give slip, for vi har haft mange dejlige, sjove og glade stunder, hvor vi har grinet, grædt og hygget sammen med Jer. Flere af Jer har være med helt fra starten af den 29 år fantastiske rejse, som desværre nu er slut.

Vi har heldigvis også en glædelig nyhed: Vores Reyhan bliver selvstændig fra d. 15/8-23 på adressen Smedegade 7A st. th., 4200 Slagelse. Der kan bookes tider hos hende fra den 1/8 på telefon 88 97 51 52 eller i klinikken som kommer til at hedde Clinic DZ, så alle Jer kunder kan følge med hende. Mange af Jer kender hende i forvejen, fordi hun har været elev hos os og har været i klinikken og hjælpe til efterfølgende.

Tak for alt hvad I har gjort og givet ❤️

Katja, Tina og Sanela
Slagelse Hudpleje Klinik og LaserCare